Nogen gange føles det, som om tiden går langsomt, andre gange som om den går hurtigt. Det afhænger af, hvor gamle vi er og hvor meget – og hvor stort – vi oplever i hverdagen.

Den gamle skuespiller Poul Reumert overværede en samtale mellem to skuespillere. Den ene beklagede sig over, at man nu igen kunne skimte julen på afstand.

Reumert blandede sig i samtalen og sagde:

»Unge mand, i min alder er det juleaften hver 14. dag«.

Anekdoten har Spørg Videnskaben fået tilsendt af vores læser Torben Wiis. Han er som 68-årig begyndt at føle, at tiden løber, som den gjorde for gamle Reumert.

»Tiden har ændret sig, som årene går, men hvorfor denne ændring i ens tidsfornemmelse?« spørger Torben Wiis.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden genpublicerer vi populære artikler fra Spørg Videnskaben-arkivet.

Denne artikel blev første gang bragt på sitet 20. april 2011.

»Mine dage, uger og år fræser ukontrollabelt derudad på grund af en ændret tidsfornemmelse.«

»De første ti år af mit liv gik uendeligt langsomt, erindrer jeg,« skriver Torben Wiis.

Et ikke-opmuntrende svar

En ganske interessant problemstilling, som vi fluks sender videre til filosoffen Poul Lübcke fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Han har forsket i tidsbegrebet og mener, at han har et svar på Torben Wiis’ spørgsmål.

»Det tror jeg, at jeg her et svar på. Men det er desværre ikke så opmuntrende.«

»Tingene går i den retning for de fleste af os. Men det er selvfølgelig ikke fordi, tiden objektivt set begynder at gå langsommere,« siger Poul Lübcke, som i øvrigt medvirker i denne fine video, der stammer fra artiklen Videnskabs-TV: Hvorfor går tiden hurtigere, jo ældre vi bliver?

»Barnet kan føle, at der er utroligt længe til, når det får at vide, at der er hele fem måneder til, at det er barnets fødselsdag,« fortæller Poul Lübcke. Men når vi bliver ældre, tænker vi: »Er der allerede gået et år?!« (Video: dk4television/ Videnskab.dk)

Vi opfatter tid på to forskellige måder

Som vores læser ganske rigtigt konstaterer, føles det tit, som om tiden går hurtigere, når vi bliver ældre.

Poul Lübcke mener, at årsagen skal findes i, at vi som mennesker måler tid på to forskellige måder:

  • På en objektiv måde, hvor vi bruger ur og kalender. Den måde er bestemt i forhold til astronomiske forhold, årstiderne, og hvornår solen går op og ned.
  • På en subjektiv måde, hvor vi tæller vigtige begivenheder og lader dem være rettesnor for, hvor meget tid der er gået. Når vi oplever en masse ting over en periode, føler vi, at tiden går langsommere i den periode.

Stor forskel på oplevelsen af tid som barn og voksen

I barndommen betyder den subjektive forståelse af tid meget. Og ikke uden grund.

»Da man var barn, føltes det, som om der skete mange flere ting, fordi man hele tiden oplevede noget nyt.«

»For eksempel kan en bustur være en oplevelse for et barn – men temmelig intetsigende for en voksen,« siger Poul Lübcke.

 

Børn er mere følsomme overfor nye oplevelser, og derfor oplever de ikke på samme måde, at den ene dag tager den anden, uden de ser sig om.

Børn har flere nye oplevelser

Som voksen bliver du nemlig ikke ved med at være lige så følsom overfor nye oplevelser som i barndommen.

»Mellem to fødselsdage kan et barn for eksempel have 100 store oplevelser.«

»Men når man er 50 år, har man måske kun 10 store oplevelser imellem to fødselsdage. Og når man bliver endnu ældre, kan det føles som nul.«

Når man bliver ældre, synes man derfor, at man burde have oplevet mere i løbet af et år. Simpelthen fordi man sammenligner med alt det, man følte, man oplevede i barndommen.