Hvis man fryser, er det så en fordel at have en ekstra delle på sidebenene, vil en læser gerne vide. Vi spørger en forsker til råds.
Følelsen af at fryse rammer os forskelligt, men man kan faktisk vænne sig til at fryse.
Det er vinter, og det er frem med huer, handsker og en stor jakke. Folk skutter sig i vinden og kulden, og det er tydeligt, at nogle mennesker fryser mere end andre.
Men hvem har det egentlig koldest, spørger en læser. Derfor har han skrevet ind til “Spørg Videnskaben” i håb om et svar.
»Man hører ofte, at når en tynd person siger, at han eller hun fryser, svarer andre, at de jo heller ikke har noget at stå imod med. Men passer det egentlig? Fryser tynde mennesker mere end tykke mennesker, eller er det bare en myte?« skriver vor læser.

Kropstørrelsen har indflydelse på kropstemperaturen

Mange mennesker står netop nu og skal vælge mellem den fede julemad eller en grøn salat, men hvis det rent faktisk passer, at man fryser mindre med lidt ekstra på sidebenene, kan det da være, at man bør snuppe en flæskesvær mere og skubbe salaten til side.
For at få svar på Henrik Hansen spørgsmål har vi derfor sendt det videre til Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed.
Ifølge professoren er det dog ikke lige sådan at svare på, da mange forskellige faktorer spiller ind i, om folk fryser eller ej. Men som udgangspunkt passer det meget godt.
»Kropstørrelse har indflydelse på både, hvor meget vi sveder, og hvor meget vi fryser. Årsagen er, at jo mindre man er, des større er ens overfaldeareal i forhold til ens kropsvolumen. Det vil sige, at jo mindre man er i både højde og fylde, jo mere varme kan man afgive til omgivelserne relativt til sin vægt,« forklarer Bente Klarlund Pedersen.