Det er ikke altid nemt at blive gammel. Nye tal fra Ensomme Gamles Værn, EGV, viser, at mindst 40.000 personer i Danmark over 65 år føler sig ensomme.

Tager man dem med, som indimellem føler sig forladt, er tallet 112.000. Og tallet er stigende, siger direktør i EGV og kultursociolog Christine E. Swane, som står bag undersøgelsen.
Normalt lyder det ellers, at kun få ældre føler sig ensomme. Det skyldes, at andelen af ensomme har ligget stabilt på cirka fire procent gennem 40 år. Men det har samtidig givet et forvrænget billede af virkeligheden. I takt med, at der kommer stadig flere danskere over 65 år, stiger også det faktiske antal ensomme. Derfor er der grund til at øge opmærksomheden på problemet, mener Christine E. Swane:
– Fire procent lyder måske ikke af meget, men omregnet i ulykkelige skæbner er udviklingen alarmerende. For vi ved, at ensomhed kan medføre demens, depression og selv-mordstanker, siger hun.
Hertil kommer frygten for ensomhed, der er meget stor hos både de ældre og deres pårørende. Denne dimension forskes der stort set ikke i, og det undrer Christine E. Swane. For alene tanken betyder meget for velværen.
Ensomheden er værst blandt dem, der er over 80 år, og som der lige nu er 200.000 af i Danmark. Gruppen er blandt de hurtigst voksende. Her bliver de ældre ikke blot alene, men også syge og funktionssvækkede. Desuden dør mange af deres jævnaldrende. Derfor er det i høj grad her, at EGV sætter ind med sociale kontakter og pengegaver, der kan forsøde hverdagen. Men der bør sættes langt bredere ind, mener Christine E. Swane.
I Ældresagen bekræfter ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler udviklingen. Hun oplever endda, at det kan stå endnu værre til, fordi der er store mørketal på området. Netop ensomhed anses af mange ældre for at være noget af det mest skamfulde, og de færreste reklamerer derfor med problemet.
Én af årsagerne til udviklingen er, at mange af de store årgange, der i disse år går på pension, blev skilt i 40 års-alderen. Samtidig har mange af disse mennesker en offensiv holdning til egen lykke og bryder gerne ud af nye parforhold, hvis de ikke lever op til forventningerne. Selve ensomheden sætter ofte ind, når den enlige forlader arbejdsmarkedet og begynder en hverdag uden rutiner eller kontakt til andre.
– Man bliver en sofakartoffel. Selvtilliden forsvinder. Man vover sig ikke ud og burer sig inde i hjemmet. Man får ikke motion eller den stimulans, der kan holde demensen fra døren, siger Margrethe Kähler og henviser til undersøgelser fra det svenske universitetshospital Karolinska i Stockholm.
Løsningen handler om hjælp til selvhjælp, understreger hun. Ældre bør kaste sig ud i fysiske aktiviteter og ugentlige møder med andre mennesker for at undgå ensomhed. Men den uden sammenligning mest effektive løsning er ifølge hende at flytte i et bofællesskab.