Der er en overdødelighed blandt ældre, som mister en ægtefælle. ‘Kompliceret sorg’  bliver fra næste år en diagnose.

»Der er en markant højere dødelighed hos de efterladte ægtefæller i tiden efter tabet. Særligt for mænd. Man ved, at immunforsvaret bliver svækket, når man er udsat for lang tids stress i kroppen. Kroppen er hele tiden på vagt, og det koster noget i sidste ende«, siger Maja O’Connor, som er sorgforsker og adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Hun fortæller, at tabet af en partner kan være særligt hårdt, fordi de ikke har »så meget at stå imod med«.
»Gamle mennesker kan have det rigtig godt, lige indtil kurven knækker. Så kan det være rigtig svært at få dem at komme i balance igen – det gælder både fysisk og psykisk. Så der er mange, der dør for eksempel af lungebetændelse og infektioner efter tabet«, siger Maja O’Connor.
En amerikansk undersøgelse fra 2011 viser også, at der er en markant forhøjet risiko for, at ældre, der har mistet en partner, får et hjerteanfald, sammenlignet med dem, som ikke har. Således er de i 20 gange højere risiko for at få et hjertetilfælde i de første dage efter dødsfaldet og 4 gange højere en måned efter.
Også depression, selvmord og angst forekommer hyppigere blandt ældre, der har mistet deres partner. Dertil kommer ensomheden, der følger i kølvandet. Tal fra Ældredatabasen viser, at 40 procent af dem, der bliver enker og enkemænd over 65 år, kommer til at opleve ensomhed efter tabet af en ægtefælle.

En kompliceret sorgreaktion

For nogle føles sorgen så stærk, at den efter et år stadig føles, som var det på dagen, hvor partneren døde. Stik i hjertet og jag gennem brystet bliver en daglig oplevelse, og de udvikler ’en kompliceret sorgreaktion’. Komplicerede sorgreaktioner kan komme til udtryk ved depression, posttraumatisk stress, eller en ’vedvarende sorgforstyrrelse’ – en form for psykisk lidelse – på grund af tabene, som forringer livskvaliteten ekstremt.
»De ældre, som har komplicerede sorgreaktioner, har en højere puls og mindre udsving i deres hjerterytme samt et forringet immunforsvar, og det er ikke godt. De kan i værste fald ende med at dø af den komplicerede sorg, fordi den kan blive en selvforstærkende negativ spiral«, siger Maja O’Connor.
Det er netop denne ’komplicerede sorg’, som til næste år kan blive stillet som en regulær diagnose i Danmark.
Diagnosen har været i udvikling siden slutningen af 80’erne, og nu er den netop blevet registreret i det amerikanske diagnosesystem ’DSM-5’ – hvilket i Europa bliver brugt mest til forskning. Her har diagnosen fået betegnelsen ’Persistent Complex Bereavement Disorder DSM-5’.
Diagnosen får også en dansk oversættelse, men det sker nok først i 2017, hvor diagnosen vil blive registreret i det europæiske diagnosesystem, ICD 11 – som det ser ud lige nu.
I Norge har de dog allerede givet diagnosen en arbejdsbetegnelse: ’vedvarende sorgforstyrrelse eller forlænget sorgreaktion’.
»Og det bliver nok noget nær den samme titel i Danmark«, siger Maja O’Connor.
Diagnosen omfavner ikke kun – men også – ældre, som har mistet en nærstående person. Og den kan komme til at rykke på hele vores forståelse af sorg, mener forskeren.

»Det er relativt nyt at se på, hvornår en sorgreaktion er så slem, at den er sygelig. Med den nye diagnose vil der komme endnu mere fokus på udviklingen af behandlingsmuligheder for ældre i kompliceret sorg«, siger Maja O’Connor.